Beskrivelse
Ny Bog Af Nis Bjarnhof & Allan Holmgren (red.)
Nis Bjarnhof har samarbejdet med mennesker, der har haft rigtigt dårlige oplevelser i psykiatrien, med en metode, han kalder Veje til det vigtige.
Metoden går ud på, at mennesker i en lille gruppe skriver deres oplevelser i psykiatrien ned som små beretninger med erfaringer og oplevelser, der har kvalitet til at blive formidlet videre til andre – både til borgere, der har haft kontakt med psykiatrien, til pårørende og især til ansatte i psykiatrien. De læser deres beretninger højt fra hinanden. Selvom historierne er sørgelige er der god stemning i gruppen, fordi man finder ud af, at man ikke er alene og er en del af et fællesskab. Dette er i sig selv helende og hjælpsomt.
Bogen KATASTROFALE MØDER I PSYKIATRIEN består af syv sådanne fortællinger. Bogen har forord af Nis Bjarnhof, indledning af Allan Holmgren og efterskrift af psykiater Ph.d. Helene Speyer.
Det er en både dramatisk, rørende, opbyggelig og konstruktiv bog.
På dette online arrangement vil Nis Bjarnhof og nogle af bogens forfattere fortælle om processen med at indsamle vidnesbyrd om erfaringer i psykiatrien, og hvorfor det er hjælpsomt at skrive.