Online Praksisfestival 2025
13.-16. januar 2025
Praksisfestivalen er igen tilbage og over fire dage præsenterer otte oplægsholdere spændende inspirationer og input fra deres praksiser. Det hele foregår online via Zoom.
PROGRAM
Mandag d. 13/1 kl. 17:00-18:00
"Nye vinde i psykiatrien" - Trine Torp, psykolog, konsulent og tidl. MF
Hvor blæser de hen, og hvad er de oppe imod? Hvordan kan der skabes forandringer af en psykiatri, der stadig er domineret af en biomedicinsk tilgang? Hvilke stemmer høres, og hvilke overhøres eller lukkes der ned for? Hvis Danmark skal leve op til WHO og FNs anbefalinger om en mere menneskerettighedsbaseret, inkluderende og recovery-orienteret tilgang, er der brug for mere respektfulde og saglige samtaler om, hvordan mennesker i psykisk lidelse bedst hjælps.
Mandag d. 13/1 kl. 19:30-20:30
"Is psychiatry a crime against humanity?" - Peter Gøtzsche, professor emeritus
Det argumenterer jeg for, at det er, i min seneste bog, der kan hentes gratis her: https://www.scientificfreedom.dk/books/. Psykiatriens ugyldige biologiske model antager, at psykisk sygdom er et resultat af en funktionsfejl i hjernen og ikke et resultat af psykosociale faktorer. Det er forskellen mellem at sige: "Der er noget galt med dig" og "Der er noget galt i dit liv." Psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertesygdomme og kræft.
Tirsdag d. 14/1 kl. 17:00-18:00
"Ånden i narrativ terapi" - Martin Nevers, Direktør DISPUK
Scott Miller peger på at det ikke er vores metode, men måden vi bruger vores metode på som har betydning for resultatet af samtalerne. På denne workshop vil Martin vise klip fra samtaler der illustrerer denne pointe.
Tirsdag d. 14/1 kl. 19:30-20:30
"Hverdagsrevolutionære praksisser i PPR" - Tine Mølgaard, psykolog
I min tid i PPR oplevede jeg for ofte, at afstanden mellem det ”det politiske system” fortalte vi gjorde, og de rammer vi havde til rådighed til at udføre, var for stor. For at kunne bevare min arbejdsglæde måtte jeg udvikle små hverdagsrevolutioner, så meningsfuldheden kunne holdes i live. På workshoppen vil jeg fortælle om, hvordan jeg på forskellige måder prøvede at påvirke systemet. Samtidig med, at jeg insisterede på at arbejde kreativt og skabe meningsfulde og hjælpsomme praksisser, i samarbejde med lærere, pædagoger og familier.
Onsdag d. 15/1 kl. 17:00-18:00
"Hvad skal vi med supervision?" - Pia Clemmentsen, formand Dansk Psykoterapeut Forening
Supervision er vigtigt for mennesker, der arbejder med mennesker. Det handler især om at få øje på egne blinde vinkler og forforståelser til gavn for de mennesker, man skal hjælpe – og samtidig også lære at kunne passe på sig selv. Supervision i organisationer hjælper medarbejder og ledelse til at udvikle sig og blive på sporet. Hvad er god supervision? Hvilke krav stiller det til supervisor?
Onsdag d. 15/1 kl. 19:30-20:30
"Scener for samtaler" - Tina Lauritsen, Psykoterapeut, leder og forfatter
Hvad vil det sige at skabe en scene, hvor noget kan ske? I samtaleterapi taler vi sammen, men en række andre ting i samtalens omgivelse har også betydning. De scener, vi skaber for samtaler, er en integreret del af samtalens begivenhed. Så scenen er på en måde større end samtalen, en slags udvidelse af betydningsfeltet og ikke løsrevet fra det. I oplægget fortæller jeg om mine egne erfaringer, introducerer en tværfaglig tilgang og spiller bolden op til samtale om de rum, vi praktiserer i.
Torsdag d. 16/1 kl. 17:00-18:00
"At se sig selv sammen med terapeuten" - Helle Vejlgaard, psykolog og arbejder på VUC FYN
Hvor tit ser du dine samtaler igennem sammen med dine klienter? Helle vil fortælle om et forløb hun har haft med et ungt menneske, som bøvlede med kønsskifte og stoffer. Hun vil tale om nogle af de overvejelser hun gjorde sig undervejs, hvad hun fik øje på ved at se samtalen med den unge, og hvilke effekter det havde på deres forløb.
Torsdag d. 16/1 kl. 19:30-20:30
"Håbet! – Kan vi vel altid holde fast i!" - Martin Nevers, Direktør DISPUK & Jakob Neimann, Afdelingsleder og behandler, Hillerød Alkoholbehandling
Et tanke som jeg godt kan blive ramt af som behandler: ”Jeg kan ikke love noget i forhold til effekten af min behandling/terapi”, MEN jeg kan vel, i det mindste, bære ”håbet” for klienten. Specielt hvis det bliver for svært for hende selv at bære”. Hvad gør man, hvis man som behandler kan mærke, at selv for mig begynder håbet at glide? Og hvis man ikke kan holde faste i håbet, for klienten, hvad kan man så holde fast i?
© 2011-2025